VELKOMMEN TIL

HERREGAARDEN JERSTRUP

Sæt en historisk og charmerede ramme om din næste begivenhed eller ferie 

Herregaarden Jerstrup er det ideelle sted for arrangementer som møder, kurser, bryllupper, konfirmationer og fødselsdage eller familieferie. Du får en oplevelse ud over det sædvanlige i historiske og charmerende omgivelser.

Beliggende i det smukke nordfynske landskab, en smule væk fra landevejen mellem Bogense og Odense, finder man Jerstrup, der hviler på et naturområde på 35.000 m2, omkranset af voldgrave og naturlandskab med skove, bevoksning og søer. Jerstrup kan spores tilbage til 1300-tallet og har været hjemsted for grever, herremænd og endda medlemmer af kongehuset. Hvis murene kunne tale, ville de afsløre spændende kapitler af Danmarkshistorien.

Noget helt unikt

På Herregaarden Jerstrup er vi glade for at kunne tilbyde vores gæster nogle helt unikke rammer og oplevelser - og håber bl.a. at kunne berige dit ophold med med kultur og luksus gennem vores bibliotek og Ærlighedsbar. 

Ærlighedsbar

Ærlighedsbar

Forkæl dine smagsløg med champagne fra vores Ærlighedsbar - et koncept, hvor tillid og selvbetjening går hånd i hånd.

I baren, placeret i Spisestuen, finder du vores egen Champagne Stadil et Stadil. Champagnen er et blend af Pinot Noir (75%) og Chardonnay (25%) fra årgangene 2016, 2017 og 2018.

Det er muligt at handle i Ærlighedsbaren på stedet, hvor et mindre antal flasker vil være til rådighed. Ønskes et større antal flasker til dit arrangement eller ophold kan de bestilles via vores booking partner Slotsferie Danmark.

THORNICO Library

THORNICO Library

På Herregården Jerstrup kan du udforske vores THORNICO Library – et litterært paradis kurateret af herregårdens ejer.

I biblioteket, placeret i Spisestuen, finder du et bredt udvalg af bøger, fra tidløse klassikere og spændende krimier til inspirerende digte og personlig udvikling. Snup en bog, slå dig ned i de historiske omgivelser og lad dig opsluge af en god læseoplevelse.

Vi håber, at biblioteket vil kunne skabe et "rum" til kreativitet, inspiration og reflektion.
God læselyst!